Indkøber/disponent søges til uno form i Farsø
Har du erfaring med indkøb og lyst til en rolle med ansvar, indflydelse og en bred kontaktflade?
Hos uno form søger vi en erfaren og kvalitetsbevidst indkøber, der vil sikre, at vores produktion altid har de rette varer i rette kvalitet. Du bliver vores nøgleperson på indkøb og data og får en hverdag, hvor du kombinerer drift, analyse og leverandørkontakt med løbende optimering.
Samtidig bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab på tværs af Nobia og vores centrale indkøbsfunktion, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af kulturen.
Dine ansvarsområder
I denne rolle får du et selvstændigt ansvar for indkøb og disponering af alle råvarer og handelsvarer. Kontrakter forhandles centralt for en række produkter, men du vil også have ansvar for selvstændigt at forhandle og indgå aftaler med leverandører på udvalgte områder. Du er ansvarlig for løbende vedligeholdelse af alle indkøbspriser.
I forbindelse med udvikling af nye produkter skal du identificere relevante leverandører, indhente prøver og bidrage til produktmodningsprocessen.
Du bliver den, der sikrer stabile leverancer, korrekte data og et lager, der understøtter en effektiv produktion. Derfor vil du selv oprette og vedligeholde en stor del af data i virksomhedens ERP-system.
Stillingen indebærer både kort- og langsigtet arbejde med optimering af lagerbinding, herunder at finde mere effektive og hurtigere måder at reagere på nye produktkrav.
Herudover vil du indgå i arbejdet med implementering af et nyt IT-system, som forventes integreret inden for en 10-årig periode.
Konkret af arbejdsopgaver kan der nævnes:
Indkøb og disponering af varer
Vedligeholdelse af indkøbsdata i ERP – inkl. FSC‑dokumentation
Opdatering af priser, kontrakter og forhandling med udvalgte leverandører
Leverandørbesøg i ind- og udland med fokus på massivtræ og finer
Kvalitetskontrol ved varemodtagelse og udarbejdelse af kvalitetsbeskrivelser
Lagerstatus og løbende optimering af lagerbeholdning og OTIF
Analyse af data i Access og brug af prognoseværktøjer i ERP
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der har lysten til at arbejde i en mindre organisation, som er en del af en større koncern. Vi leder efter dig der er åben, nysgerrig og har lysten til at være en del af fællessskabet. Herudover håber vi at:
Du har erfaring inden for indkøb og disponering
Du har en baggrund som produktionsteknolog eller lignende
Du arbejder struktureret, dokumenterer dit arbejde og trives med ansvar
Du er stærk i IT og vant til at arbejde datadrevet
Du kommunikerer klart – også på engelsk både skriftligt og mundtligt.
Du har kendskab til træindustrien – det er en fordel, men ikke et krav.
Hvad kan vi tilbyde?
Hos unoform bliver du en del af en virksomhed, medarbejderene tager ansvar og får tingene til at ske. Du træder ind i et miljø, hvor kollegerne kender hinanden, hjælper hinanden og deler viden på tværs af afdelinger. Her mærker du hurtigt, at dit arbejde gør en reel forskel. Det giver både faglig stolthed og en hverdag, hvor resultaterne af dit arbejde kan ses med det samme.
Du får frihed til at forme dine egne processer, sparring fra erfarne kolleger og en arbejdsplads, hvor ordentlighed og kvalitet er en naturlig del af kulturen. Og så bliver du en del af en virksomhed, der er solidt forankret i Farsø med korte beslutningsveje, stærkt lokalt engagement og en kultur, hvor man passer på hinanden.
Derudover får du:
En selvstændig rolle med stor indflydelse på den daglige drift
Et stærkt fagligt miljø med sparring og videndeling
En bred kontaktflade til både interne og eksterne samarbejdspartnere
Løn efter kvalifikationer
Hjemmearbejde er muligt, men du forventes at være på arbejdspladsen størstedelen af ugen.
Vil du være en del af uno form?
Har ovenstående vakt din interesse, så send dit motiverede CV snarest muligt. Vi behandler ansøgninger løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.

#LI-LW1, #LI-Onsite
- Department
- Sourcing & Purchasing
- Locations
- uno form, Farsø
- Brand
- uno form
uno form, Farsø
About Nobia
Nobia is a leading European kitchen specialist. We design, manufacture and sell kitchens through over ten strong brands, such as Marbodal and HTH in the Nordics. Every year, we realise around 300,000 kitchen dreams and are part of millions of people’s everyday lives. We are driven by a shared ambition to lead the way in design and sustainability in our industry. With operations encompassing the entire value chain and our multinational presence, we are uniquely positioned to drive significant change.