Teknisk administrativ medarbejder med flair for IT
Trives du med administrativt kontorarbejde i en hverdag, hvor to dage ikke er ens?
Til vores produktion Implast, i Bjerringbro – som er en del af Nobia, søger vi en teknisk administrativ medarbejder til en nyoprettet stilling, hvor du får en central administrativ rolle. Du bliver en del af en arbejdsplads med en flad struktur, uformel tone og et stærkt fællesskab.
Implast producerer køkkenbordplader med både laminat og komposit til det nordiske marked. Implast er en del af koncernen Nobia AB og leverer bordplader til alle brands – herunder bl.a. HTH. På Implast arbejder ca. 80 medarbejdere, hvor størstedelen er produktionsmedarbejdere og så 6-7 funktionærer.
Om jobbet
Du bliver en del af et administrativt team, hvor sparring og samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Til dagligt sidder du i et åbent kontormiljø med 1-2 kolleger.
Stillingen er selvstændig, og du får ansvar for dine egne opgaver, men du står aldrig alene. Vi sørger for grundig oplæring og giver dig tid til at komme godt ind i opgaverne.
Der er tale om en bred administrativ stilling, hvor du bl.a. kommer til at arbejde med administrativt operationel drift i Teknisk service samt generering og løbende drift af vedligeholdelsessystem. Hverdagen byder på en god blanding af rutineopgaver og nye udfordringer, og du skal trives med, at der også opstår ad hoc-opgaver undervejs.
Dine opgaver
Du bliver en vigtig del af den daglige drift og den tekniske administration. Opgaverne er varierede og spænder bredt, blandt andet:
Varetage produktionsplanlægning ved sygdom og ferie
Sikre drift og vedligehold af tekniske systemer
Oprette og opdatere jobs i vedligeholdelsessystemet
Arbejde med data og rapporter, herunder opdateringer og KPI’er
Deltage i mindre projekter
Løse ad hoc-opgaver når behovene opstår
Om dig
Du har gerne erfaring fra en produktionsvirksomhed og trives med at at arbejde tæt på driften. Du kan lide at skabe struktur, men motiveres også af variation i opgaverne. Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver, samtidig med at du er en del af fællesskabet omkring dig.
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med administrativt kontorarbejde
Har god IT-forståelse og flair for systemer og Excel
Arbejder struktureret og kan skabe overblik
Har et naturligt drive og tager initiativ
Trives i samarbejde med andre og bidrager til en god stemning
Det er ikke et krav, at du kan det hele fra start. Det vigtigste for os er din motivation, dit potentiale og at du har lysten til at være en del af fællesskabet.
Vi tilbyder
Hos os får du en hverdag med variation og gode muligheder for at udvikle dig i takt med, at du kommer ind i opgaverne.
Samtidig tilbyder vi:
Fleksibilitet i arbejdstiden inden for rammerne
Sundhedssikring, rabataftaler og andre personalegoder
En aktiv personaleforening med sociale arrangementer og ture
Du bliver en del af en arbejdsplads med fokus på sikkerhed og et godt arbejdsmiljø, hvor teamånden er vigtig for os som afdeling.
Er du nysgerrig på at vide mere?
Få et indblik i, hvordan det er at arbejde hos Nobia her!
Vi ser frem til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Lynge Christensen på 30 65 90 98
Det er ikke nødvendigt at vedlægge en ansøgning, men skriv gerne en kort motivation i dit CV.
Vi behandler ansøgninger løbende, så send dit CV hurtigst muligt.
#LI-LW1 #LI-Onsite
- Department
- Maintenance
- Locations
- Nobia, Bjerringbro
- Brand
- Nobia
Nobia, Bjerringbro
About Nobia
Nobia is a leading European kitchen specialist. We design, manufacture and sell kitchens through over ten strong brands, such as Marbodal and HTH in the Nordics and Magnet in the UK. Every year, we realise around 300,000 kitchen dreams and are part of millions of people’s everyday lives. We are driven by a shared ambition to lead the way in design and sustainability in our industry. With operations encompassing the entire value chain and our multinational presence, we are uniquely positioned to drive significant change.