HTH Design Manager & Teamleder Store Experience
Vil du stå i spidsen for at bringe HTH’s brandidentitet til live i vores butikker på tværs af markederne?
Vil du stå i spidsen for at bringe HTH’s brandidentitet til live i vores butikker på tværs af markederne? Er du drevet af at kombinere æstetik, ledelse og en stærk kommerciel forståelse – og skabe inspirerende kundeoplevelser i vores fysiske butikker? Så er rollen som Design Manager & Teamleder Store Experience hos HTH måske noget for dig.
Om rollen
Som Design Manager & Teamleder Store Experience bliver du ansvarlig for at omsætte HTH’s designretning til en sammenhængende og inspirerende butiksoplevelse i hele Norden. Du sikrer, at vores butiksdesign understøtter brandets visuelle identitet, produktlanceringer og kommercielle mål.
Du bliver leder for et dedikeret team af fire Store Experience Managers i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Sammen sørger I for, at nye produkter, koncepter og kampagner bliver præsenteret ensartet, inspirerende og med blik for hvert enkelt markeds behov.
Dine primære ansvarsområder
- Udvikle design og køkkenkoncepter til lanceringer.
- Lede og strukturere arbejdet i Store Experience-teamet – skabe fælles retning, processer og samarbejde på tværs af markeder.
- Sikre ensartet udførsel af butikskoncepterne med input fra de forskellige markeder.
- Sikre implementering af HTH butikskoncept, koncepter og produktlanceringer i tæt samarbejde med nøgleinteressenter såsom Group Design, Commercial Range, Brand Manager mf.
- Koordinere og kvalitetssikre, at butiksoplevelsen matcher HTH’s design-DNA og brandstrategi.
- Udarbejde og opdatere Store Experience Manual samt øvrige retningslinjer for butiksoplevelse.
- Holde teamet inspireret og opdateret på trends, design og butiksoplevelser.
Om dig
Du er en stærk projektleder og inspirerende leder med et skarpt øje for æstetik og kundeoplevelse. Du trives i rollen som bindeled mellem design, brand og butik – og forstår, hvordan man omsætter et visuelt koncept til en kommerciel virkelighed.
Vi ser gerne, at du:
- Har en uddannelsesbaggrund som grafisk/teknisk designer, interiørarkitekt eller tilsvarende.
- Har erfaring med projektledelse, retail design, produktlancering eller visuel merchandising.
- Har ledelseserfaring og formår at skabe retning og motivation i dit team.
- Tænker kommercielt og forstår brandets rolle i kundeoplevelsen.
- Er struktureret, samarbejdsstærk og løsningsorienteret.
- Har erfaring med at tegne køkkener, huse eller tilsvarende.
Hvorfor vælge os?
Hos HTH får du mulighed for at arbejde med et af Nordens stærkeste køkkenbrands, hvor kvalitet, design og kundeoplevelse går hånd i hånd. Vores værdier er Care, Deliver og Inspire, hvilket viser sig ved, at vi er et ambitiøst marketingteam med stort engagement, godt humør og fokus på samarbejde. Der er rig mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, frokostordning, god pensionsordning og moderne kontorfaciliteter på vores hovedkontor i Tilst.
Om HTH
HTH Køkkener er en del af Nobia Danmark, som indgår i den svenske børsnoterede koncern Nobia AB. HTH har eksisteret i mere end 50 år og producerer danske kvalitetskøkkener, som sælges på flere markeder i Norden. Læs mere om os her: Together, We Create! Work with us. - Nobia
Klar til at tage lead på HTH’s butiksoplevelse?
Så send dit motiverede CV og bliv en del af et team, hvor kreativitet, samarbejde og kvalitet driver udviklingen fremad. Vi afholder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt.

#LI-LW1 #LI-Hybrid
- Department
- Marketing
- Locations
- Nobia, Tilst Danmark
- Remote status
- Hybrid
- Brand
- HTH

Nobia, Tilst Danmark
About Nobia
Nobia is a leading European kitchen specialist. We design, manufacture and sell kitchens through thirteen strong brands, such as Marbodal and HTH in the Nordics and Magnet in the UK. Every year, we realise around 300,000 kitchen dreams and are part of millions of people’s everyday lives. We are driven by a shared ambition to lead the way in design and sustainability in our industry. With operations encompassing the entire value chain and our multinational presence, we are uniquely positioned to drive significant change.