Daglig leder til HTH Næstved
Brænder du for ledelse, og motiveres du af at skabe resultater gennem mennesker? Så er det måske dig, vi søger som daglig leder i Næstved
Som daglig leder får du ansvaret for hele butikken - herunder vores privat team- og GO team. Du bliver den, der binder hverdagen sammen, sikrer retning og skaber rammerne for, at medarbejderne lykkes.
Samlet set får du ansvaret for 10 medarbejdere og bliver en nøgleperson i at sikre drift, udvikling og et stærkt samarbejde på tværs af de to enheder. Du vil referere til filialchefen og vil få en central rolle i at udvikle teamet, sikre trivsel og fastholde et højt serviceniveau for vores kunder.
Dine primære opgaver bliver at:
- lede, motivere og udvikle medarbejderne i både privat- og GO teamet
- sikre effektiv og smidig drift af hele butikken
- skabe høj kvalitet i kundeoplevelsen og fastholde et stærkt serviceniveau
- planlægge, prioritere og fordele ressourcer, så dagligdagen hænger sammen
- skabe engagement og trivsel gennem tydelig, nærværende ledelse
- arbejde målrettet med nøgletal og resultater i tæt samarbejde med filialchefen
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med ledelse af medarbejdere – gerne fra detail, service eller andre brancher
- er tydelig, motiverende og god til at skabe en fælles retning
- trives i en hverdag med mange bolde i luften og fokus på både drift og mennesker
- er struktureret og evner at skabe overblik, så teamet lykkes sammen
Du behøver ikke have erfaring fra køkken- eller butiksbranchen – det vigtigste er dine ledelsesmæssige evner og din lyst til at udvikle både medarbejdere og resultater.
Vi tilbyder:
- en spændende lederrolle med ansvar for to forskellige afdelinger
- et stærkt og engageret hold på ca. 10 medarbejdere
- oplæring og støtte fra filialchefen samt gode udviklingsmuligheder
- en arbejdsplads med fokus på både trivsel og resultater
Bliv en del af noget større
HTH Næstved er en del af HTH VHKN A/S, som driver butikkerne i Vejle, Horsens, Kolding og Næstved.
Vi tror på, at tilfredse medarbejdere skaber tilfredse kunder – og at det til sammen skaber en sund forretning. Vi er stolte af at være en stærk spiller i markedet, og med et af branchens mest anerkendt brands i ryggen, får du optimale rammer for både faglig og personlig udvikling.
Lyder dette som noget for dig?
Så send os din ansøgning, CV, billede og relevante bilag via ”ansøg her" hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Filialchef Michael Keinicke på telefon 4314 0425.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Department
- Retail & Sales
- Locations
- HTH, Næstved
- Brand
- HTH
HTH, Næstved
About Nobia
Nobia is a leading European kitchen specialist. We design, manufacture and sell kitchens through thirteen strong brands, such as Marbodal and HTH in the Nordics and Magnet in the UK. Every year, we realise around 300,000 kitchen dreams and are part of millions of people’s everyday lives. We are driven by a shared ambition to lead the way in design and sustainability in our industry. With operations encompassing the entire value chain and our multinational presence, we are uniquely positioned to drive significant change.