Erhvervskonsulent til Ejendomme afdelingen i HTH Aarhus
Brænder du for at give dine kunder en helt fantastisk oplevelse? Og er du klar til hjælpe dem med at skabe lige det køkken der passer til deres behov og situation?
Som erhvervskonsulent i HTH Aarhus får du en specialistrolle, hvor du udelukkende har fokus på kunder i den almene boligsektor. Dermed får du en unik salgsstilling, hvor din fornemmeste opgave er at sætte dig i kundens sted og lytte til deres ønsker og økonomiske rammer, for derved at finde den bedste løsning netop til dem.
Så grib chancen og kom med på holdet, her får du en alsidig hverdag, fantastiske kolleger og gode karrieremuligheder.
Velkommen til Ejendomme afdelingen
Når du slutter dig til vores Ejendomsteam i Aarhus, kan du se frem til at blive en del af et stærkt team af specialister. Du får en alsidig og spændende hverdag, 4 fantastiske kolleger og gode karrieremuligheder. Endvidere får du et tæt samarbejde med dine kunder, som skal have udskiftet køkken, bad eller garderobe i deres udlejningsboliger. I den forbindelse vil du være i tæt kontakt med den almene boligsektor - dens beboere, lejere og ejendomsmestre eller boligselskaber.
Rådgiv dine kunder og stå for processen fra A-Z
Som erhvervskonsulent får du ansvar for dine egne sager og du styrer salget fra start til slut. Dit fokus vil derfor være at få afdækket dine kunders behov og ønsker, som både kan drejer sig om et køkken, bad eller garderobe udskiftning hos en beboer i et lejemål, eller en udskiftning vedrørende en fra- og tilflytning hos et boligselskab.
Du får ansvar for egne sager og helt konkret går din dag med at:
- afholde kundemøder, hvor du inspirerer og rådgiver kunderne, afdækker deres behov og vejleder om valg af materialer
- visualisere og tegne forskellige indretningsløsninger
- lave beregninger og udarbejde tilbud
- lave opmålinger
- koordinere levering og montage med montagelederen
- varetage kontakt til VVS, gulvlægger, elektriker og montører.
Kom godt fra start hos Europas førende køkkenspecialist
HTH er en del af Nobia, som er en stor international virksomhed, der sælger køkkener i hele Europa. I HTH investerer vi i vores medarbejdere, og vi tilbyder den bedste uddannelse inden for indretning og salg af køkkener.
Derfor kan du være sikker på at komme godt fra start. Vi har et fantastisk onboarding forløb og et e-learningsprogram, der består af forskellige moduler. Vi byder også på masser af muligheder på den lange bane, for du bliver ved med at dygtiggøre dig i hele din karriere.
Et godt salgsgen, kreativt mind-set og flair for kundeservice
Der er flere indgangsvinkler til jobbet, det kan være du allerede har erfaring fra branchen, men det kan også være du har erfaring fra en anden stilling som f.eks. håndværksmester, bygningskonstruktør, møbelsnedker, ejendomsmægler mv. Nøglen til din succes skal nemlig findes i din evne til at kommunikere og opbygge en stærk relation til dine kunder.
Derudover forestiller os, at du:
- har god erfaring med salg
- har kendskab til køkkenbranchen og en viden om byggeprocessen, så du kan sætte dig ind i f.eks. VVS, el og snedkerarbejdet bag køkkenet - dette er dog ikke et krav.
- trives i et selvstændigt job og har evnen til at strukturer de mange sideløbende opgaver
- har flair for tal og kan udarbejde tilbud
- har grundlæggende it-forståelse og nemt kan sætte dig ind i nye programmer
- kan tænke kreativt og sætter en ære i at finde den rigtige løsning.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit CV via ”Ansøg her” til højre for annoncen hurtigst muligt, da vi inviterer til samtaler løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Brian Tejlgaard Madsen på mobil +45 40 61 05 27 eller mail btm@hth.dk
Vi ser frem til at høre fra dig.

#LI-Onsite
#LI-LW1
- Department
- Retail & Sales
- Locations
- HTH, Tilst
- Brand
- HTH
HTH, Tilst
About Nobia
Nobia is a leading European kitchen specialist. We design, manufacture and sell kitchens through thirteen strong brands, such as Marbodal and HTH in the Nordics and Magnet in the UK. Every year, we realise around 300,000 kitchen dreams and are part of millions of people’s everyday lives. We are driven by a shared ambition to lead the way in design and sustainability in our industry. With operations encompassing the entire value chain and our multinational presence, we are uniquely positioned to drive significant change.
Erhvervskonsulent til Ejendomme afdelingen i HTH Aarhus
Brænder du for at give dine kunder en helt fantastisk oplevelse? Og er du klar til hjælpe dem med at skabe lige det køkken der passer til deres behov og situation?
Loading application form