HTH Silkeborg søger salgskonsulent
Elsker du køkkenindretning, og er du klar til at tage næste skridt i en udfordrende salgskarriere og måske bruge din erfaring fra køkkenbranchen?
Elsker du køkkenindretning, og er du klar til at tage næste skridt i en udfordrende salgskarriere? Eller er du klar til at bruge din erfaring fra køkkenbranchen til at sælge et af branchens stærkeste brands og give dine kunder en oplevelse i verdensklasse?
Som køkkeneksperten hjælper du dine kunder med at gøre drømme til virkelighed, og med i købet får du fantastiske kolleger, en god provision og mulighed for at bygge videre på din salgskarriere i en international, markedsledende virksomhed.
Kombiner det komplekse salg med en kundeoplevelse udover det sædvanlige
I butikken Silkeborg får du 5 kolleger, der er klar til at tage imod en ny kollega. Her varetager du køkkensalget fra start til slut omgivet af innovative high-end-køkkener og toptunede omgivelser. Alle vores butikker er totalrenoverede og indrettet til at inspirere kunderne og booste dit salg.
Gør kundernes køkkendrømme til virkelighed
Der venter dig et udfordrende mix af opgaver, der dækker alt fra salget af både køkkener og bad, hvidevarer og totalløsninger til rådgivning om valg af materialer og indretning. Det gør, at du både bringer din kreativitet og dit salgsgen i spil, når du hjælper dine kunder med at finde den helt rigtige HTH-løsning.
Helt konkret står du for:
- præsentationer af kundernes drømmekøkken i butikken eller hos kunden
- at tage imod kunderne i butikken og svare på deres henvendelser på mail og telefon
- at visualisere og tegne forskellige indretningsløsninger baseret på kundens behov – også de specielle og kreative løsninger
- at udarbejde tilbud og rådgive om finansiering
- at bestille varer (fx bordplader og hvidevarer) og koordinere levering og montage
- at varetage kontakt til evt. håndværkere og sikre, at projektet når helt i mål, og at kunden er tilfreds
Bliv endnu bedre sammen med Europas førende køkkenspecialist
HTH er en del af Nobia, som er en stor international virksomhed. Vi investerer i vores medarbejdere, og hos os får du rig mulighed for at bygge videre på dine kompetencer gennem vores e-learning-program. Desuden har vi et fantastisk onboarding-forløb, hvor du blandt andet kommer ud og besøger vores fabrik.
Et godt salgsgen, kreativt mindset og flair for kundeservice
Der er flere indgangsvinkler til jobbet, og du behøver ikke at have erfaring fra køkkenbranchen.
Det vigtigste er, at du kan lide at sælge. Derudover er du den rigtige til jobbet, fordi du:
- har god erfaring med salg
- brænder for køkkendesign
- har flair for tal, kan udarbejde tilbud og har evnen til at rådgive omkring finansiering
- kan tænke kreativt, formår at få målene til at gå op og sætter en ære i at finde den rigtige løsning
- har grundlæggende it-forståelse og nemt kan sætte dig ind i nye programmer
- er klar på at lægge dine timer i butikkens åbningstider i både weekend og hverdage
Vi glæder os til at møde dig
Dine kolleger har en stærk passion for køkken salget, og du får sparring på tværs hver dag.
Desuden tilbyder vi en god provision og masser af personalegoder, en god pensionsordning, frokostordning og sociale arrangementer.
Lyder det som noget for dig?
Så send dit motiverede CV via ”Søg her” til højre for annoncen hurtigst muligt, da vi inviterer til samtaler løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på oplysningerne angivet til højre for annoncen.
Vi ser frem til at høre fra dig.
#LI-LW1
#LI-Onsite
#LI-Onsite
#LI-LW1
- Department
- Retail & Sales
- Locations
- HTH, Silkeborg
- Brand
- HTH
HTH, Silkeborg
About Nobia
Nobia is a leading European kitchen specialist. We design, manufacture and sell kitchens through thirteen strong brands, such as Marbodal and HTH in the Nordics and Magnet in the UK. Every year, we realise around 300,000 kitchen dreams and are part of millions of people’s everyday lives. We are driven by a shared ambition to lead the way in design and sustainability in our industry. With operations encompassing the entire value chain and our multinational presence, we are uniquely positioned to drive significant change.
HTH Silkeborg søger salgskonsulent
Elsker du køkkenindretning, og er du klar til at tage næste skridt i en udfordrende salgskarriere og måske bruge din erfaring fra køkkenbranchen?
Loading application form