Det er vigtigt for os, at man får meget ud af sin læretid hos Nobia Denmark, både fagligt og personligt. Målet er at blive godt rustet til en fremtidig karriere. Mange af vores tidligere rigtig dygtige salgstrainee og lærlinge er efterfølgende blevet fastansat, og er nu i gang med et spændende og udviklende forløb med nye og endnu større ansvarsområder.
For alle vores uddannelsesstillinger gælder det, at man skal have et stort drive, kunne arbejde selvstændigt og vedholdende med opgaverne, tage et medansvar og hver dag gøre sit bedste.
I hele Nobia koncernen arbejder vi løbende med at forbedre og optimere vore arbejdsprocesser, derfor bliver det også forventet af både elever og lærlinge, at man bidrager med ideer til nye forbedringstiltag. Og at man er med til at skabe køkkenoplevelser i verdensklasse for slutbrugeren, uanset hvilken rolle man varetager i vores køkkenorganisation.